I takt med at maven vokser, bliver livet som gravid mere og mere udfordrende og man må sige farvel til den hverdag man kender så godt. Jo større maven bliver, jo mere besværligt bliver det hele. Selvom min mave er vokset på det sidste, så er der heldigvis en del ting jeg stadig kan.

gravid uge 35
Gravid uge 35

Jeg kan stadig…

  • … sove på maven – sådan mere eller mindre. Jeg har taget min ammepude i brug for en måneds tid siden. Jeg sover med den mellem benene og det hjælper gevaldigt!
  • … selv få mine sko af og på. Jeg er ikke typen der binder mine snørebånd, hvilket også gør processen en del lettere. Men ikke destomindre, så kan jeg stadig selv. Om ikke andet, så med hjem fra pensionistskohornet 😜
  • … få mit tøj af og på. Jeg ved ikke om det bliver et problem senere hen. Jeg forstiller mig at sokkerne snart bliver en lille udfordring.
  • … se mine tær – altså hvis jeg bøjer mig lidt forover 😂
  • … gå flere timer uden at skulle et smut forbi det lille hus.
  • … gå uden at ligne en vraltende gås. Med mindre jeg lige har siddet ned i lang tid – så skal maskineriet lige igang 😄
  • … rejse mig fra sofaen/sengen. Jeg siger dog ikke nej tak til en hjælpende hånd, hvis den byder sig.
  • … passe mine smykker. Jeg har endnu ikke fået væske i kroppen, men det kommer vel snigende lige om lidt tænker jeg.
  • … lukke mine to vinterjakker. Jeg tror faktisk at jeg med nød og næppe lige netop kan slippe afsted med det indtil han kommer.
  • … ikke se min navle, når jeg har tætsiddende tøj på – it hasn’t popped yet 😜

Maven fylder alligevel en del

Selvom der er en masse ting jeg stadig kan, så er der altså også en del jeg har måtte vinke pænt farvel til. Jeg kan f.eks. ikke længere skrabe og tørre vores brusekabine af efter brug(satans!), så nu kan jeg kun gå i bad når Nicolaj er hjemme – undskyld skat. At komme ind og ud ad bilen er også ved at være lidt besværligt. Jeg kan stadig selv, men det kræver lidt prusten og stønnen.

Jeg tror nu alligevel at jeg skal være glad for alt det, jeg stadig kan. Jeg kan komme igennem en hel arbejdsdag uden problemer og min hverdag er ikke så forfærdelig anderledes endnu. Selvfølgelig er jeg mere træt og det kræver lidt ekstra energi at holde samme niveau som før. Men jeg nyder det og glæder mig til at se, hvad de sidste 5 uger af graviditeten bringer.

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.