13262501_10154382445684245_1345981239_o

Kort tid efter jeg løb Copenhagen Halfmarathon i september 2015, besluttede jeg mig for at løbe Copenhagen Marathon 2016. Jeg havde 8 måneder til at få min form fra en god halvmarathon-form til en marathon-form. Det burde jeg godt kunne gøre! Især fordi jeg havde min træner Michael, til at hjælpe mig på vej.
Jeg har trænet målrettet siden september, med både medgang og i den grad også modgang. I marts var jeg i tvivl om jeg ville komme til at gennemføre, men i april begyndte mig krop igen at samarbejde og jeg var ret optimistisk og sikker på at det nok skulle gå.

Mit mål

Jeg havde hele tiden sagt, at jeg ville under 4 timer, men andet havde jeg ikke meldt ud. Jeg ville ikke lægge et unødvendigt pres på mig selv, men jeg havde jo inderst inde et personligt mål, som jeg delte med få. Fordi jeg løb 1.45 på halvamrathon, tænkte jeg at 3.30 var realistisk at nå at træne op til. Og jeg tror egentlig også at det var lykkedes, hvis ikke jeg havde haft utallige af skader og sygdomsforløb hen over vinteren. I april justerede jeg derfor mit mål ned – helt præcist til en sluttid på 3 timer og 40 minutter. Jeg var dog stadig indstillet på, at en sluttid på under 4 timer, ville være acceptabelt.

Forinden løbet, havde min chef hos Asics, Simon, lovet at løbe med mig hele vejen og holde et stabilt pace i 5.13, hvilket skulle give en sluttid på de ønskede 3.40. Jeg fik også min søde veninde Anne med i sidste sekund, som lovede at følge mig hele vejen. Hvor heldig en kartoffel har man lige lov at være?
Jeg var klar og jeg følte mig tryg ved de to ved min side. Jeg spist og drukket korrekt op til løbet, så kroppen føltes super! Sommerfuglene baskede rundt i maven på mig da vi går rundt i startområdet. Jeg glædede mig til at opleve stemningen ude på ruten, til at se min familie ude på ruten og til at krydse målstregen og få medaljen om halsen. Jeg var sikker på at det nok skulle gå, selvom jeg var piv-nervøs.
13275403_10154382445704245_1309447935_o

Selve løbet

De først 10 km gik som smurt, stemningen var fed, vejret lækkert(lidt for lækkert dog!), benene løb derudaf og kroppen havde det generelt godt! Ved 15 km, kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at blive lidt træt. Ved 21 km var jeg blevet lidt trættede og Anne og jeg besluttede at sætte tempoet ned, men Simon ville forsætte i aftalte pace, som i øvrigt er a piece of cake for ham, og vi midste ham. Vi holdte ellers et nogenlunde stabil tempo, ca. 10 sek under det aftale, hvilket var fint. Vi drak vand ved hvert depot, for at undgå dehydrering. Ved de 25 km begyndte det at blive hårdt og varmen satte sine spor. Men vi var over halvvejs og gode til at få hinanden med. Lige inden 28 km løber vi forbi min kæreste, mine forældre og svigerforældre, som ivrigt står og hepper på os, hvilket giver lidt ekstra energi. Kort efter, ved 28,3 km, er der et væskedepot, hvor vi stopper op for at få vand og så sker det…
13285809_10154382445714245_731149042_n

Og så går det galt…

Jeg begynder at vakle, mens jeg forsøger at ramme munden med vand. Pludselig begynder det at flimre for øjnene og jeg bukker sammen for at stikke hovedet mellem benene – det har min far nemlig lært mig at jeg altid skal gøre, hvis jeg bliver svimmel. Jeg ved ikke om jeg besvimer, falder eller hvad jeg gør, men i hvert fald så kan jeg huske at Anne og en anden, prøver at få mig op at stå og hen bag væskedepotet. Jeg har svært ved at fokusere og holde øjnene åbne. Jeg får fremstammet at min kærestes telefonnummer står på bagsiden af mit nummer – thank God at jeg for én gangs skyld havde husket det! Hun ringer til ham og fortæller hvad der er sket. Mens de skynder sig hen til mig, fortæller jeg Anne, at hun bare skal løbe videre. Jeg ved at hun stadig har en chance for at slå sin rekord, men hun vælger at blive ved min side – hvilket jeg er hende  taknemmelig for. Det er sørme en veninde i verdensklasse!

Min familie ankommer og kort efter kommer Annes kæreste også. Vi ser Nadia, også fra Team Guldbamse(min træners, Michaels, løbere) og Anne råber at hun skal fortsætte og at det er sejt. Men ligesom jeg, må Nadia se sig slået af varmen. Efter jeg er kommet til hægterne og Nadia også er klar, så følges vi alle tilbage til målområdet på Bryggen, hvor vi får hentet vores ting. Anne og jeg møder vores seje drenge fra Team Guldbamse, der alle har løbet et formidabelt løb!
Da vi kommer ud fra målområdet, vælger mine forældre, min kæreste og jeg at gå ud og få noget at spise. Jeg har desværre bare så ondt i maven, at jeg kun lige akkurat får presset ét stykke agurk og 5 pomfritter ned. Resten af dagen og aften har jeg virkelig ondt i maven og får næsten ikke spist noget, hvilket resulterer i, at jeg i dag er ramt af en krop uden super meget energi.
13271539_10154382445744245_1827090693_o

Men hvad så nu?

Selvom jeg ikke bør være skuffet, så kan jeg dog ikke lade være med at føle lidt skuffelse inderst inde. Men aller mest, så er jeg bare virkelig ærgerlig! Jeg ville så gerne have krydset den målstreg med hænderne over hovedet. Men nej, sådan skulle det ikke være. Min krop sagde fra og det kan jeg ikke rigtig gøre så meget ved. Jeg må se fremad og acceptere nederlaget og at det ikke gik som jeg havde ønsket.
Lige nu skal jeg bare komme ovenpå igen, men jeg kan mærke at det allerede kribler i de små fusser – som i øvrigt har pådraget sig to blodvabler under to negle! Ja fy for den da, det er sgu ikke rart! Jeg vil tage revanche! Jeg skal krydse den målstreg efter 42,195 km. Om det bliver til efteråret, det vil tiden vise. Jeg ved bare, at jeg er for stort et konkurrencemenneske til at lade mig slå ud af det her. Så må vi se om det bliver til ét marathon mere eller om det bliver til flere. Umiddelbart, så er jeg ikke kæmpe fan, af den lange distance. Jeg er mere til der, hvor det går stærkt og ikke tager nær så lang tid – man er vil lidt utålmodig 😀 Nu må vi se hvad der sker. Jeg ved bare, at jeg ikke har fået nok af løb endnu. Jeg tørstig efter mere!

 

Løb du også marathon i går? Gik det som det skulle? 🙂

11668080_10153635823529245_2140295216_n

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.