10836164_10153259108224245_494115958_n

Her er historien om mig og min vægt. Jeg har aldrig fortalt den som jeg gør nu og jeg tror egentlig ikke rigtig at jeg har fortalt folk omkring, hvad der egentlig foregik inde i mit hoved i denne periode af mit liv. Her kommer den:

Jeg har altid været den lange tynde pige, der skulle have bukser med elastik i livet, fordi ellers kunne jeg ikke holde dem oppe. Jeg har altid kunne spise som jeg ville, hvilket for det meste egentlig bare var slik og kage. Jeg har aldrig skulle skænke min vægt én eneste tanke. Jeg har altid været meget aktiv, hvilket nok også bidrog til min lave vægt.

Men så startede jeg på efterskole i 2008, da jeg var 16 år gammel. Dér gik det galt. Jeg tog lynhurtigt på. Jeg ved ikke, hvad jeg vejede inden da, men jeg vil skyde på en 55-56 kg. Hverdagen der stod på en masse fodbold, men også en masse junk, slik, sodavand, chips m.m. Da jeg kom hjem fra efterskole vejede jeg ca. 72 kg – altså havde jeg taget på den gode side af 15 kg på! Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg havde taget lidt på og sådan, og selvfølgelig havde puberteten også noget at sige. Men først dér slog det mig virkelig, hvor meget jeg havde taget på. Dér begyndte jeg at tænke på min vægt – for første gang i mit liv. Jeg var på grænsen til at have et BMI der sagde “overvægtig“. Jeg gemte mig bag løst tøj og skammede mig virkelig over min krop.

Da jeg begyndte i 1.g, begyndte jeg mit vægttab. Jeg spiste mindre og det hjalp at komme ind i en mere normal hverdag derhjemme. Jeg startede i fitness ved siden af min fodbold og jeg begyndte at spise lidt mindre. Det der fitness var dog intet seriøst og jeg havde absolut ingen idé om, hvad det ville sige at styrketræne. Jeg dyrkede bare lidt cardio og gik lidt fra maskine til maskine efterfulgt af lidt mavebøjninger. I efteråret 2009 mødte jeg så min nuværende kæreste, som slog benene væk under mig. Han elskede mig for lige præcis den jeg var, men jeg elskede ikke rigtig mig selv. Han var let trænet og havde en lav fedtprocent, som de fleste andre drenge på 17 år – jeg følte mig derfor stor i forhold til ham. Jeg begyndte at spise endnu mindre. Jeg droppede ofte morgenmaden og jeg kunne sagtens gå en skoledag uden at spise mere end én enkelt krydderbolle fra kantinen. Jeg begynder naturligvis  at tabe mig og folk begyndte også at kommentere på det, hvilket gav mig lidt selvtillid og blod på tanden til at fortsætte.
Jeg vil ikke sige at jeg havde anoreksi og jeg spiste også når jeg var hjemme. Jeg spiste bare mindre portioner end før og jeg holdte mig det første halve år, mere eller mindre, fra slik og andre søde sager. Ud over at jeg – set i bakspejlet – faktisk “sultede” mig selv indtil jeg kom hjem fra skole, så spiste jeg ellers okay normalt. Jeg gik stadig på maccen og spiste cheeseburgere i lange baner og jeg drak da også en masse alkohol, som man jo gør i gymnasiet.
Vægten gik fortsat nedad og jeg kunne ikke rigtig passe mit tøj mere. I maj 2010 stoppede jeg til fodbold, hvilket resulterede i et vægttab på 4 kg muskelmasse. Ren muskelmasse var det dog ikke helt, men en stor del var! I læseferien stod jeg op og gik igang med min læsning, men drak kun vand indtil omkring kl 14, hvor jeg så endelig spiste lidt mad. Jeg pressede selvfølgelig mig selv lidt, for at se hvor lang tid jeg kunne gå uden at spise, men jeg havde på det tidspunkt også vendt min krop til ikke at spise om formiddagen. I sommeren 2010 var jeg IMG_5422nede og veje 58 kg, hvilket, for min højde(1.72 cm), er på grænsen til undervægtig. Man kunne tydeligt se at mine markante “fodbold-ben” var væk og jeg havde det nu ok, med at gå i stramme stoppe og kjoler, uden at have noget “shape-up” på indenunder. Til venstre ses et billede af mine tynde stænger fra den tid.

Min kæreste mente på daværende tidspunkt at jeg IMG_2257vejede en tand for lidt og jeg tog derfor et par kg på. Gennem 2.g var jeg begyndt at løbe og styrketræne i stedet for at spille fodbold, men det var dog stadig ikke noget specielt eller seriøst. Jeg havde i hele 2.g en stabil vægt omkring 62 kg.
Da jeg begyndte i 3.g så jeg således ud-> og jeg startede igen til fodbold. Jeg tog hurtigt 4 kg på og mine “fodbold-ben” kom tilbage, lige så hurtigt, som de forsvandt. I 3.g havde jeg valgt Idræt på B-niveau og jeg fik dér åbnet øjnene for strykektræning og kost. Før det havde jeg absolut ingen anelse om hvad kalorier var eller hvad de forskellige makronæringsstoffer var/betød.

Da jeg i mit sabbatår begyndte at arbejde inde i byen, startede jeg med at tage nogle faste morgenhold i Boltens Gård 3 gange om ugen, sammen med en veninde. Vores instruktør var mega sej og super motiverende. Nogle af jer kender måske vores træner Sara, som nu er den seje kvinde bag @healthyskinnybitch (tjek hendes blog ud her). Hun fik mig til at se på træning på en helt anden måde. Jeg blev presset så sveden løb i lange baner og det var en fed måde at starte dagen ud på. I takt med at jeg begyndte at træne hos hende, steg IMG_6225min interesse for kost også. Efter den første halvdel af mit sabbatår, havde jeg spist lidt for meget kage og jeg var nu oppe på ca. 65-67 kg. I foråret 2013 begyndte jeg at lægge væsentligt mere fokus på mit kost og træning, hvilket resulterede i et lille vægttabt, men en stor forandring af mit spejlbillede. Jeg vejede der omkring 64 kg. Jeg følte mig stærk, sund og på toppen af verden. Jeg var gladere end jeg havde været i lang tid og det var fedt!

Derfra er min interesse for kost og træning bare eksploderet og jeg har de sidste 2 år haft stor fokus på det. Jeg har lært utrolig meget og jeg elsker at lære endnu mere. Derfor er jeg så glad for mit studie, fordi det er jo praktisk talt min hobby jeg praktiserer.
Jeg svinger stadig ca. 5 kg+/- fra sommer til vinter, men det gør mig ikke så meget. Jeg ved, hvad der skal til for at få den krop jeg vil have, men jeg accepterer også at jeg i perioder prioriterer at spise og træne anderledes. Jeg ved, at min krop afspejler den måde jeg spiser på og hvis jeg har et par kg for meget på sidebenene, så må jeg gøre op med mig selv, om jeg vil ofre fredagsslikket eller om jeg vil nyde den og så have de ekstra kilo siddende. Jeg kender efterhånden min krop rigtig godt og vi har været meget igennem. Jeg vil sige at jeg nu, har et meget normalt forhold til min krop. I perioder elsker jeg den og i perioder ser jeg konstant fejl og mangler ved den. Sådan er det jo at være en pige og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste der har det sådan.

10961643_10153259056629245_627336169_n

Det var så min historie omkring min vægttabsrejse. Det har sat en masse tanker igang at skulle skrive den ned, da jeg aldrig rigtig har fortalt nogle om den som sådan og slet ikke set fra denne vinkel 🙂

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.