Grønkålssalat med hokkaidogræskar

Det er efterår og supermarkederne bugner af græskar i alverdensafskygninger, især hokkaidogræskar er i høj kurs på denne årstid. Og det er der ikke noget at sige til, for det smager skønt, hvad enten det er som suppe, i en salat eller som tilbehør. Jeg lavede hokkaidosuppe forleden og havde derfor et halvt tilbage, som jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op med. Jeg tog lidt rester hist og her i køleskabet, hvilket endte ud som en kæmpe succes. En grønkålssalat med ovnbagte hokkaidogræskar, kombineret med lidt kylling og sprødt parmaskinke og en frisk, hjemmelavet dressing. Det tog ingen tid at lave, men smagte herligt.

Ingredienser (2-3 pers.)

1/2 hokkaidogræskar
1-2 dl røde linser
Frisk rødkål
Grønkål
1 pære
1/3 mango
1-2 kyllingebryst
1 pk. parmaskinke

Dressing:
3 spsk skyr el. creme fraiche
1 spsk citron
1/2-1 bundt purløg
1 fed hvidløg
1/2 spsk acacie honning
Spidskommen
Salt og peberGrønkålssalat med hokkaidogræskar

Fremgangsmåde

Skyld og udhul græskaret, skær det i mindre stykker og fordel dem på en bageplade. Pensel svagt med olie og krydr med salt og peber efter behov. Bag i ovnen i 15-20 minutter ved 200 grader.
Rens og skær kyllingen i mindre stykker og fordel dem på en bageplade sammen med parmaskinken. Giv det ca. 10 minutter i ovnen, også ved 200 grader. Tag det ud når kyllingen er færdig og parmaskinken sprød.
Dressingen laves ved at blande alle ingredienserne sammen og smage til. Lad den stå at trække smag i køleskabet 1/2-1 time inden servering.
Kog linserne efter anvisning. Skyl alle grøntsager og skær dem i mindre stykker. Bland dem sammen i skål sammen med linserne.
Du kan enten servere det hver for sig eller det hele blandet sammen i en skål, det er op til dig.

Velbekommen 😊
Følg med på InstagramFacebook og Bloglovin 😊

Grønkålssalat med hokkaidogræskar

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.