Min mor serverede denne lækre havregrøds-kage for min familie i sidste weekend. Den var sååå lækker, at jeg simpelthen blev nødt til at få opskriften og dele den med jer! 😊
Så vidt jeg kunne forstå på hende, så havde hun fundet inspiration til den hos Maria Vestergaard og så selv skiftet lidt ingredienser ud, så den blev, som hun ville have den.

Den var super let at lavede og smagte virkelig godt. Det er et super alternativ til morgenbordet, hvis man vil give det et lille, sundt pift.

Ingredienser(4 pers.):

100g havregryn
2 spsk chiafrø
1-2 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
Lidt salt
2 håndfulde frosne hindbær
1 håndfuld friske hindbær
2 dl mælk
2 spsk honning
1 æg
2 tsk flydende margarine
evt. nødder, hvis man er vildt med det
evt. vaniljeskyr

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Mælk og æg piskes i en anden skål, hvorefter frosne bær, honning og margarine tilsættes og derefter blandes sammen med det tørre ingredienser. Hæld grøden i et ovnfast fad og drys evt. med nødder, chokoladestykker eller lidt ekstra honning på toppen.
Bag grøden i ovnen i ca. 30 minutter(alt ovn og fadets størrelse) ved. 180 grader.
Server med friske bær på toppen 😊
Jeg synes også det kunne være ret lækkert med en klat vaniljeskyr til, som giver en god smag sammen med kagen.

GLÆDELIG JUL! ❤

Følg med på InstagramFacebook og Bloglovin 🙂

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.