At beslutte et andet menneskes navn er en kæmpe beslutning. Jeg synes ærligt, at det er lidt grænseoverskridende. Det er et navn, som vores søn skal leve med resten af hans liv. Det burde jo i bund og grund være et valg han selv skulle tage, men det kan han jo af gode grunde ikke. Så vi hænger på den store beslutning.

Vi har egentlig haft ét navn i kikkerten mere eller mindre fra start. Eller, det vil sige siden vi begyndte at snakke om navne. Det var ikke noget min kæreste ville snakke om, før det overhovedet blev en realitet. Jeg havde naturligvis en laaang liste i prioriteret rækkefølge, som havde været under konstruktion i flere år. På dét punkt er vi vidst lidt forskellige 😂

baby
Jeg siger ikke at han SKAL spille fodbold, men man må vel gerne præge i en tidlig alder, ik?

Alle de krav dér

Min kæreste har altid sagt at hans barn ikke skal drilles med dens navn. Og det er jo i og for sig også fair nok. Men at finde et navn der ikke rimer på noget, er ret svært. Vi var også ret enige om, at navnet ikke skulle være for specielt. Navnet skal også passe til os og vi anser ikke os selv som værende særligt specielle. Det skulle heller ikke være for normalt, så han bliver den 5. i klassen med samme navn. Det kan man jo aldrig helgardere sig imod, men man kan da prøve.

Derudover så skulle navnet være nemt at udtale og stave. Han skal nødigt gå i 4. klasse, før han lærer at stave det. I forhold til udtale, så tænkte vi både på dansk, men i højeste grad også på engelsk. Det ville klart være et plus, hvis det også er let at udtale, når han er i udlandet.
Det lyder måske som mange krav og det var da heller ikke mange navne, som passede på alle parametre. Men det lykkedes os at finde ét, som også faldt i vores smag.

Læs også: Gud er du gravid

Den famøse liste

Jeg har altid været vild med William, lige så længe jeg kan huske. Jeg har i flere år prøvet at gøre min kæreste varm på navnet, til når dagen kom og vi (måske) skulle have en søn. Men lige lidt hjalp det, han nedlagde veto mod det og så var der ikke så meget at gøre. Han ville gerne have Oliver, hvilket jeg også synes er et virkelig flot navn! Sagen er bare den at en af mine nære veninder har en dreng der hedder Oliver. I min verden så er han Oliver og min søn kan derfor ikke være det. Så der stod vi, med ét forslag hver, som den anden havde nedlagt veto imod.

Så var det at listen kom i spil. Jeg gav simpelthen min kæreste min kilometer lange liste og spurgte, om der var nogle navne derpå, som han synes om. Der var ét han brød sig om og et par stykker der måske (læs: egentlig ikke når det kom til stykket) kunne gå an. Heldigvis var det et af de øverste og egentlig også måske det jeg bedst synes om – hvis ikke det måtte være William.

For lige at være sikre, fik min kæreste et par dage til selv at lave sin egen lille liste. Den endte på beskedne 4 navne. I toppen stod dét navn, som vi begge godt kunne lide. Da var det lidt som, at det skulle være dét. Men vi havde lidt svært at at sige “Vores søn skal hedde …”, så vi har egentlig mere haft navnet som et “Indtil videre er det … vi har i tankerne”. Det er jo, som tidligere nævnt, en kæmpe stor beslutning! Tænk nu, hvis vi kom på et andet der var meget bedre?

pusleplads
Puslepladsen på børneværelset

Den endelige beslutning

Det var i uge 15 eller sådan, at vi fandt frem til navnet. Nu er jeg i uge 39 og der har ikke været andre navne i spil siden. Derfor kan han jo nærmest ikke hedde andet nu? Så derfor føler vi godt, at jeg nu kan fortælle, sådan lidt mere offentligt, hvad han skal hedde.

Vores søn skal hedde Oscar ☺️

Vi kender ingen der hedder det, det er nemt at stave og udtale, det bruges (og er populært) i flere europæiske lande, det er ikke for specielt og heller ikke for normalt og så passer der lige til os.

Dertil kom så beslutningen om det skulle være med “c” eller “k”. Jeg endte med at vinde kampen om “c”, da begge vores navne staves med “c”, vores søskendes navne gør det også. Derudover ser det pænere ud og så er det også mere internationalt med “c” end med “k”.

Efternavn(e) derimod, det er en helt anden snak, som vi langt fra er enige om og ikke har kunne blive det i flere år. Så det ender nok med en omgang sten-saks-papir, for at afgøre denne diskussion. Det er jo (forhåbentlig) også et navn/navne vi alle tre skal have i fremtiden, så der er vi begge lidt mere stædige tror jeg.

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.