Det her indlæg er brok – ren brok. Jeg har brug for at komme ud med det. Vil du ikke have negativitet ind i din ellers så dejlige og solrige lørdag, så vil jeg anbefale at springe dette skriv over. Vil du derimod høre om, hvor uheldig vores start på livet som en familie på tre har været so far? Så læs med. Måske du kan toppe den, så jeg kan få det lidt bedre med mig selv på din bekostning – sorry!

And so it began…

Fredag d. 12. april 2019 – Oscar 4 uger gammel.
Jeg var til min oldemors begravelse på Lolland med Oscar og hans far var på arbejde og til efterfølgende arrangement med arbejdet. Da vi kommer hjem fra Lolland får jeg det mega dårligt og høj feber. 1813 tid til lægevagten på Hillerød sygehus, ringe til mor og far for assistance – BRSYTBETÆNDELSE. Det varede hele weekenden, super.

Mandag d. 15. april 2019
Oscar bliver godt og grundigt forkølet med snot og hoste. Han smitter hans far og derefter mig, så ugen går med det. Jeg er til lægen flere gange den følgende halvanden uge, da jeg er sikker på at Oscar er mere end bare snottet. Lægerne mener det ikke.

Torsdag d. 25. april 2019
Nicolaj har fødselsdag og vi har vores familier over til spisning. Oscar er helt dvask, vil ikke spise, sover hele tiden og wupti, har pludselig høj feber. 1813, afsted til Hillerød sygehus igen – denne gang børneakutten. Vi bliver indlagt i fire døgn med mistanke om meningitis, så lungebetændelse og efterfølgende en række forskellige virusser. Alle prøver negative, det viste sig at være en virus de ikke lige kunne definere. Heldigvis var Oscar i bedring.

Søndag d. 28. april 2019
Oscar er i klar bedring, feberfri osv., men nu er hans far blevet syg og har feber. Så meget at han ikke engang kan overskue at køre hjem fra hospitalet for at sove. Klokken ca. 20 begynder Oscar at skrige – ustyrligt, hysterisk og fuldstændig utrøstelig. Vi kan intet gøre, pernodil hjælper ikke, lægerne kan ikke sige hvorfor – ingen ved det? Vi får ham endelig til at falde ned og han sover.

Bye bye hospital

Mandag d. 29. april 2019
Vi bliver udskrevet fra Børneafdelingen på Hillerød om eftermiddagen og kan endelig komme hjem. Det der venter os, er en hverdag med utilfredshed, skrig og skrål 90% af Oscars vågne tid. Det tager enormt hårdt på kræfterne og vi er efterhånden ved at være godt udmattede. Dette er i skrivende stund stadig ikke ophørt. Vi mistænker kolik…

Torsdag d. 2. maj 2019
Nicolaj er endelig rask, så nu er vi heldigvis sluppet af med sygdomme – for nu. Nu er det kun det utilregnelige humør hos mindste manden der styrer slagets gang.

Torsdag d. 16. maj 2019 – Oscar 9 uger gammel
Jeg begynder at få ondt i brysterne – båder under, men også før/efter amning. Sådan virkelig ondt. Amningen har hele tiden gjort ondt på mig og ikke været den fornøjelse, som folk beskriver.

Lørdag d. 18. maj 2019 – dags dato
Jeg vågner efter en nat, hvor Oscar har sovet bedre end nogensinde! Jeg ammede én gang kl. 3, hvor Oscar ellers (efter at han havde et skrigeflip) sov kl 22 og vågnede kl 6. Herefter ammede jeg igen og fik yderligere 2,5 time. Jeg vågner fuldstændig brugt og mørbanket – mærkeligt efter dén nat! Her til eftermiddag tager jeg men temperatur og jeg har selvfølgelig feber igen. Hvis man ligger 2+2 sammen, så giver det? Tadaaa – BRYSTBETÆNDELSE endnu en gang.

Nu vil jeg have fat i noget medicin, så jeg kan komme ovenpå og Nicolaj kan få lidt hjælp med Oscar.

Og ja jeg ved at vi har vores familier tæt på (begge bedsteforældrepar inden for en radius af 1,5 km), som hjertens gerne vil hjælpe og aflaste. MEN jeg har simpelthen ikke fået en barn, for at det skal passe når tingene bliver svære herhjemme.

Vi har uden tvivl være pisse uheldige med vores første 9 uger som en familie, hvoraf de sidste 5 har været plaget af sygdom. Vi håber alt, hvad vi kan, at det snart stilner af, så vi kan trække vejret og få en nogenlunde ordentlig hverdag op at køre og overskuddet tilbage.

//Kram C.

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.