Når man er gravid går meget af tiden med at følge med i babys udvikling inde i maven og at sætte sig om til den berygtede fødsel, men hvad med amning? Der bliver ikke snakket meget om dét inden man føder. Amningen fylder nemlig utrolig meget og det er ikke altid lige til.

Efter du har født, bliver du ikke sendt hjem før jordemoderen bl.a. har set baby tage ordentligt fat og spise. Jeg husker egentlig ikke rigtig at det var tilfaldet for mig, fordi jeg mærkede først at han tog rigtigt fat efter et døgn. Sådan en rigtig “aha”-oplevelse. Det var da absolut ikke sådan lige til, det amning dér. Det synes jeg i hvert fald ikke! Vi har kæmpet med forkert teknik, 4 x brystbetændelse og afvisning af brystet.

Amning er über vigtigt

… eller det fylder i hvert fald enormt meget – hvis altså man ammer. Det er jo ikke alle der kan/vil det og det er jo en helt anden snak, som jeg ikke vil blande mig i. Selvfølgelig er der evidens for at det er bedst for barnet at blive fuld-ammet, men jeg synes godt nok at der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at man skal amme. Nærmest for enhver pris. Nogle gange er det måske til mere frustration, usikkerhed og gene end det egentlig gør gavn?

Men når man ammer, så drejer alt sig jo nærmest om dét i starten. Tager han ordentligt fat? Hvor længe spiser han? Hvor meget får han at spise? Hvilket bryst spiste han på sidst? Hvor lang tid siden er det han har spist? Skal han spise på ét eller begge bryster? Hvilken stilling skal jeg amme i? Hvordan ammer man i andre stillinger end den klassiske? Åh jeg kunne blive ved. Spørgsmålene er mange og forberedelsen på amningen er knap så stor. Jeg synes i hvert fald ikke, at jeg overhovedet var forberedt godt nok på det her ammeshow.

Amning

Når amning ikke er en succes

Amningen var/har været/er mildest talt noget værre juks for mig. Det har sørme ikke været nemt. Jeg ved at for nogle, der kører det bare derudaf og fedt for dem! Det gjorde det bare ikke for mig.
De første to måneder gjorde det bare afsindigt ondt, især på den højre babs. Han suttede den ligesom flad og intet hjalp – ammebrikker, nye stillinger osv. – indtil jeg selv tænkte, at måske jeg skulle prøve at skifte hans “flade” sut ud med en af de store krabater fra BIBS*. Voilá, så var den ged barberet og det gjorde ikke længere ondt!

Herudover kom så bekymringen om han nu fik nok at spise? Det er jo relativt umuligt at vide, hvor meget de små bavianer egentlig får, når de ammes. Så jeg gik til vejning med ham ret ofte i starten, indtil jeg gentagende gange blev bekræftet i at han altså voksede som han skulle og dermed også fik nok.

LÆS OGSÅ: Om at være udkørt og færdig

Og så afviste han mælkebaren

Vi nåede at have en god måned(fra 2-3 måneder) med amning. For en lille måned siden begyndte Oscar at tømme mælkebaren og om aftenen var der ofte udsolgt. Så han begyndte at få en flaske MME, når det var tilfældet at han var sulten og jeg simpelthen havde udsolgt. Samtidig med det, begyndte han at afvise mit højre bryst – også dét bryst, hvor jeg har en væsentlig lavere produktion. Han kunne kun ammes i tvillinge-stilling på det bryst – om dagen vel at mærke. Om natten var det intet problem. For en uges tid siden begyndte han helt at afvise det om dagen, men stadig ingen problem om natten.

Og i dag, midt i at jeg var sammen med mødregruppen, der afviste han også “det gode” bryst. Jeg måtte tage hjem og give ham en flaske med det jeg havde pumpet ud fra “det dårlige” bryst tidligere på dagen. Herefter ville han heldigvis gerne spise på “det gode” bryst bagefter, men jeg kan mærke at den her kamp ikke bliver nemmere. I starten synes jeg amning var noget værre hø og det skulle bare “overstås”. Når nu det er mig der bliver afvist, så er følelserne pludselig noget andet. Og når jeg siger afvist, så er det ikke bare at hovedet bliver vendt den modsatte vej – det er at han spænder op som et flitsbue og begynder at skrige for fulde gardiner – han vil ik’ ha’ den pat! Og det er ingen i miles omkreds i tvivl om at han ikke vil.

Ammehjælp er vejen frem – tror jeg

Jeg er blevet enig med min sundhedsplejerske om, at jeg ikke skal tage kampen op med ham, fordi han har været igennem så meget andet(Læs om dét her evt.). Jeg pumper ud når jeg kan, ammer når jeg kan og supplerer så med MME indtil på torsdag, hvor hun kommer og vi skal snakke grød. Dét glæder jeg mig lidt til, fordi han virker klar til at få noget med mere gods i.

Når vi en dag(om et godt stykke tid!!) skal have nummer to, så tror jeg helt sikkert at jeg vil investere i noget ammehjælp af en art. Både i forberende form, hvor jeg bliver klædt på til det, men også i fysisk form, når amningen så rent faktisk skal igang. Nicolaj og jeg købte, i min graviditet med Oscar, en privat session med en jordemoder fra Jordemoderhuset. Vi snakkede fødslen igennem og fik tips til vejrtrækningsøvelser og hvordan Nicolaj kunne støtte mig under fødslen. Dér kunne jeg godt forestille mig at søge hjælp igen næste gang. De var søde synes jeg og jeg ved at de nemlig også tilbyder ammehjælp.
Jeg tænker at det umiddelbart nok skal blive “lettere” anden gang, fordi der har jeg lidt erfaringer at trække på osv., men jeg vil så gerne have en god oplevelse med det. Det synes jeg ikke at jeg har haft i denne omgang i hvert fald.

// C

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.