Jeg har løbet hver dag i 52 dage. Det har været 52 skønne løbeture. Det skal dog ikke være en hemmelighed at alt ikke har været en dans på roser. Ikke at det har været svært at komme afsted eller at det har været hårdt, for sådan ligger landet ikke. Nej, jeg har på det personlige plan haft det svært. Rigtigt svært.

På de sociale medier prøver jeg at inspirere andre folk, på samme måde som jeg bliver inspireret af andre. Derfor kan det til tider komme til at virke meget positivt og perfekt – hvilket det ikke altid er. Jeg har i nogle uger tænkt over, om jeg skulle skrive dette indlæg eller ej. Som I nok kan regne ud, besluttede jeg at gøre det. Mest for at vise, at jeg også har udfordringer i min hverdag, på lige fod med alle andre.

Som sagt, har jeg haft nogle personlige problemer, som jeg har kæmpet med det sidste stykke tid. Det startede for ca. 1,5 måned siden, kort før jeg tog til Stockholm for at arbejde, kort før jeg besluttede at løbe hver dag i juni. Jeg kommer ikke nærmere ind på, hvilke problemer det omhandler, da det er for privat. Så hvis du er her, for at læse lidt sladder, så kan du lige så godt lade være med at læse videre 😉

En flugtvej fra problemerne

Dét som jeg vil med det her indlæg, er at snakke om, hvordan jeg har brugt løb som en flugtvej for mine problemer. Jeg har, om man vil, løbet fra mine problemer. Jeg tog til Stockholm, efterlod mine problemer derhjemme, havde en fed tur, løb hver dag og kom hjem igen. Jeg tog på ferie med min veninde, slappede af, drak farverige drinks, fik en lækker tan, løb hver dag og kom hjem igen. Til mine problemer, som sjovt nok ikke var forsvundet med tiden. Jeg fortsatte med at løbe hver dag. Fordi når jeg løb glemte jeg alle de tanker og bekymringer jeg rendte rundt med. Det var klart en stor del af motivationen, for at komme afsted hver dag. For lige at få en pause fra det kaos der herskede derhjemme.

Det dårlige ved at løbe fra mine problemer er, at de stadig er der, når jeg kommer tilbage. De forsvinder ikke bare sådan og før eller siden bliver jeg jo nødt til at konfrontere dem og få det løst. Jeg vil dog mene, at jeg ikke var kommet igennem denne periode med samme overskud, hvis ikke jeg havde brugt løb som et lille afbræk. Den lille pause på 30-60 minutter om dagen, gav mig den plads jeg havde brug for, til at komme igennem dagen på en nogenlunde acceptabel måde. Men jeg udskød også bare konfrontationen med mine problemer. Måske mere end hvad godt var.

Genfundet løbeglæde

Jeg har den sidste halvanden måde genfundet glæden ved at løbe og jeg har indset, hvor meget det betyder for mig, at have løb i min hverdag. Jeg får ro til at få mine tanker på plads eller mulighed for helt at lægge dem på hylden, hvis der er for mange af dem. Jeg rynker selv lidt på næsen, når folk siger at “træning er ren terapi for mig”. Jeg må dog ærligt indrømme at det måske mest af alt, nok minder om terapi, den måde jeg har brugt løb på her på det sidste. Terapi eller ej, så har denne flugtvej virkelig været gavnlig for mig og jeg vil ikke være den for uden.

Det er narturligvis først efter, at jeg har arbejdet med problemet, at jeg har kunne se dette. Måske jeg burde have tacklet det hele anderledes og få det afklaret noget før? Det ved jeg ikke. Det er altid let at være bagklog. Det vigtigste er, at jeg er på rette vej igen og at tingene begynder at se lidt mere lyse ud nu.

Jeg ved ikke helt, hvad formålet med dette indlæg er, udover at fortælle at jeg ikke bare løber derudaf og at alt er liv og glade dage. Jeg har også problemer, som jeg kæmper med og jeg er ikke perfekt og lever heller ikke et perfekt liv. Jeg bruger løb som en flugtvej og i min optik er det sgu okay. Jeg kan komme i tanke om så mange andre måder at tackle problemer på, der er værre end dét.

Er jeg den eneste der bruger løb som et frirum? 😊

 Følg med på InstagramFacebook og Bloglovin 🙂

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.