Jeg lavede for noget tid siden en afstemning på Instgram vedrørende et indlæg omkring dette emne – det var der klart stemning for. Så here you go, et indlæg omkring min krop efter fødslen.

Efterfødselskroppen/post partum kroppen, om man vil

Jeg var inden fødslen enormt spændt på, hvordan min krop ville komme til at se ud. Jeg frygtede det værste, for at undgå skuffelse.
Lige inden fødslen boomende instagram med post-partum billeder af, hvordan maven egentlig ser ud efter fødslen(jeg husker bl.a. Cana Buttenschøn delte det). Jeg fik mildest talt et chok! Det lignede jo at man stadig var gravid! Jovist, jeg vidste da godt at maven ikke blev flad med det samme, men jeg vidste faktisk ikke at maven bulede ud på dén måde der.

Det er simpelthen så mærkeligt, at man fra det ene øjeblik går fra at have en badebold på maven, til at have en blød sæk kartofler hængende. Hold nu fast altså!
But little did I know! Der gik faktisk ikke mere end en lille uge, så var jeg tilbage i (de mest elastiske af) mine gamle jeans. Cirka en måned efter fødslen, var jeg tilbage på min normalvægt og jeg kunne passe de resterende bukser i skabet. Jeg endte også kun med at tage det på, som graviditeten i sig selv vejede – altså ca. 10 kg. Nu vejer jeg ca. 5 kilo mindre, ned jeg gjorde før graviditeten. Noget af det er helt klart manglende muskelmasse, jeg har i hvert fald fået et noget fladere bagparti og slankere lår 😂

Oscar 6 dage gammel og mor 6 dage efter fødsel

LÆS OGSÅ: “Kan vi snakke lidt om amning?”

Kvindekroppen er for vild!

Jeg siger lige det her højt, fordi det må man altså godt og det bliver gjort alt for lidt! – JEG ER SÅ STOLT AF MIN KROP! Ja, jeg er med på at det er nemt at sige, fordi jeg nu, 5 måneder senere, vejer ca. 5 kilo mindre, end jeg gjorde før graviditeten, ingen strækmærker eller løs hud har og har en krop, som sikkert mange mødre ville være godt tilfredse med efter en fødsel. Men det giver mig ikke mindre ret til at sige det – fordi min krop er den sejeste! Egentlig er alle kvindekroppe seje(strækmærker, løs ud eller ej), de har produceret et helt lille bitte menneske. Det er da for vildt!

Jeg har aldrig følt mig så godt tilpas i min krop, som jeg gør nu. Jeg har aldrig været så tilfreds med, hvordan den ser ud, som jeg gør nu. Om det er fordi at jeg har født et barn og har fået andre prioriteter og dermed ikke er lige så hård mod mig selv, eller om det er fordi jeg rent faktisk står skarpere end jeg har gjort længe, det ved jeg ikke. Uanset hvad, så er jeg bare pisse hamrende stolt over, hvor hurtigt min krop er kommet sig over fødslen – både fysisk og visuelt! Jeg er stolt over, at man faktisk slet ikke kan se, at jeg overhovedet har været gravid. Jeg har egentlig ikke rigtig gjort noget selv – jeg takker amningen og min mor for gode gener! Og Oscar fra at holde mig beskæftiget nok til at jeg kun har kunne snacke Marabou.

Billeder fra før, under og efter graviditeten

PS. Jeg får altid spørgsmål på mine bikinier, så nu kommer jeg Jer lige i forkøbet. Den til venstre er fra H&M (ikke reklame og på tilbud lige nu) og den til højre er fra Tommy Hilfiger (ikke reklame heller – og ikke på tilbud)

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.