???????????????????????????????????????????????????

Det modul jeg er på lige nu, handler om fødevarer og forbrug. Vi lærer en masse om, hvordan de forskellige fødevarer bliver til, forbrugertyper, bakterier, køkkenhygiejne og meget meget mere.
Jeg har fået fortalt at man efter at have haft dette modul, kommer til at bruge ca. 1000 kr. mere om måneden på mad, samt at man bliver en lille smule hys(læs: meget hys!), hvad der angår hygiejne.

Jeg er på ingen måde vokset op med økologi eller med nogen speciel hygiejne som sådan. Selvfølgelig har min mor altid sagt at jeg skal vaske mine hænder og fødevarerne før jeg går igang med at lave mad og sådan, men vores hjem aldrig været super clean. Derfor har jeg ikke specielt meget køkkenhygiejne eller økologisk livsstil med i bagagen.

Jeg har aldrig rigtig købt økologisk, fordi det er så dyrt – og jer øko-fanatikere, I kan sige hvad i vil, men det er altså væsentligt dyrere! Jeg ved godt at det handler om så prioritere osv., men gør man det op i kroner og ører, så er økologi bare dyrere. Jeg synes det er for dyrt når jeg er på SU og jeg har andre ting, som jeg prioriterer højere. Jeg har nok lidt lukket øjnene for det med økologi og dyrevelfærd, fordi enhver ved da, at burhøns ikke lever et liv i sus og dus. Jeg har måske bare valgt ikke at tænke på det, fordi så undgik jeg den dårlige samvittighed når jeg puttede 15 buræg ned i indkøbskurven til 20 kr, frem for de 10 økologiske til 30 kr.

Men altså, nu er jeg jo igang med det her modul om fødevarer og forbrug og det har helt klart ændret mit syn på det med økologi. Jeg kommer aldrig til at blive en øko-mamma, på konogen måde, men jeg har da klart tænkt mig at tænke mig om når jeg handler fremover. Mange får øjnene op for økologi når de ser med egne øjne, hvordan burhønsenes levevilkår er. Jeg fik øjnene op da vi så denne og denne video i skolen forleden. Jeg mener.. helt ærligt – de små grissebasser der, de er da for cute til at være spærret inde i et lille bur og koen fortjener da på ingen måde at være i en lille kasse med sugekopper på yveret 24/7?? Jeg ved godt at disse videoer er en smule overdrevet – og så alligevel ikke. Anyways, overdrivelse fremmer forståelse!

grise

De ting jeg primært har tænkt mig at købe økologisk, er animalske fødevarer. Når det kommer til grøntsager, plejer jeg faktisk at købe danske, når det er muligt. Flere undersøgelser viser nemlig at danske grøntsager indeholder langt færre pesticider end udenlandske. De er ikke nødvendigvis økologiske, men mængden af pesticider er væsentligt mindre. Hvis pengene er til det, kan det da godt være at jeg begynder på at købe økologisk frugt og grønt, men lige nu er det økologiske animalske fødevarer der har 1. prioritet.

Hvad er dine holdninger til økologi? 🙂

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.