Sommerferie på Bornholm
Sommerferie på Bornholm

Nu er Oscar efterhånden blevet 6 måneder gammel – et helt halvt år! Hold nu op, hvor går tiden bare stærkt lige pludselig. De sidste 2 måneder er fløjet afsted synes jeg. Der er sket så meget på alle fronter.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi har haft det lidt svært herhjemme efter Oscar kom til. Især med alt den sygdom og startvanskelighedder vi løb ind i. Overskuddet var ikke stort de første fire måneder og det var ganske enkelt ikke super sjovt at være os. Men så begyndte der pludselig at ske noget for et par måneder siden.

Oscar begyndte at udvikle sig helt vildt! Han kunne sidde selv i højstol, han begyndte at stå og gå med hjælp, kunne lege selv og for en måned siden lærte han også at sidde helt selv. Han begyndte på grød, mos og en masse andet mad – han elsker mad! 😀 Han sover i egen seng på eget værelse og falder selv i søvn i sengen nu. Det krævede et par uger spækket med tålmodighed, men nu går det godt(mere om det en anden dag.)

Læs også: Kan vi snakke om det amning der?

Sommerferie i Spanien
Sommerferie i Spanien

Oh the joy!

De sidste to ugers tid har jeg bare haft verdens gladeste baby! Endelig er der lidt medgang på matriklen. Oscar er glad og tilfreds og er ikke lige så krævende, som han ellers har været. Han er ikke lige så utilregnelig og har faktisk ikke rigtig nogle skrigeture mere, hvilket han ellers har haft meget af!
Det er så stor end lettelse endelig at kunne nyde mit barn fuldt ud. Jeg nyder rent faktisk at have barsel med ham nu. Overskuddet bliver langsom større og humøret er helt klart også bedre.

Hvad der har gjort ændringen, det er svært at sige. Om det er fordi han er blevet ældre, kan mere, får andet mad eller en kombination af det hele – det skal jeg ikke kunne sige. Jeg nyder bare at der er medvind og højt humør hjemme hos os.

Oscar begynder at vise så meget personlighed og jeg elsker at lære ham mere og bedre at kende, for hver dag der går. Han er en grinebidder og absolut ikke nærig med smil og grin. Han er bare optur! Når han sover en længere lur, så glæder jeg mig til at han vågner og vi igen skal hygge os sammen. Det har bestemt ikke altid været sådan. Tidligere frygtede jeg, hvad der ventede mig, når han vågnede fra sin lur. Heldigvis er der ikke sådan mere og det bare fedt!

Læs også: At være udkørt og færdig

Glad baby, glade forældre

Der er ingen tvivl om, at Oscars gode humør og ændrede adfærd smitter af. Det giver stor glæde i hverdagen til Nicolaj og jeg. Derudover giver det os også mere mod på at lade ham blive passet, så vi kan få tid til os selv. Før havde jeg det lidt svært ved at andre skulle passe “mit umulige barn”. Ikke fordi jeg havde svært ved at være væk fra ham, men dårlig samvittighed over at give “lorten” videre til en anden.

Nu kan vi med god samvittighed sende ham videre og det gør vi også. Om en måned skal Nicolaj og jeg til Budapest i to overnatninger – alene! Vi glæder os helt vildt og jeg er sikker på, at Oscar nok skal hygge sig herhjemme, mens vi får massage og mæsker os i Michelin-mad.

Nå det var en lille(lidt lang), men positiv status herfra barselsboblen. Nu har jeg delt så meget nedtur, så det var på tide med lidt optur her på kanalen.

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.