Reklame for Poster Store (plakaterne er modtaget i gave)

Så har har vi endelig fået noget op på væggene herhjemme. Det tog også kun 1,5 år. De før store, sterile vægge er nu med til at danne en hyggelig og hjemlig stemning i vores nye hus.

Et af de store projekter inden Oscar kom til verdenen, var at få malet et par vægge herhjemme. Vi gav soveværelset en makeover med en blå endevæg og stue fik en grå væg. Det er store sager i vores meget hvide og “kedelige” hjem. Vi nåede bare aldrig at få hængt noget op på væggene og faktisk heller ikke på børneværelset, inden Oscar meldte sin ankomst. Nu har vi endelig fået taget os sammen til at færdiggøre væggene med lidt forskellige billeder. Alle billederne er hængt op med klæbesøm, så vi nemt kan pillede dem ned og rykke rundt, uden at skulle bore huller i væggene.

Alle plakaterne er modtaget i gave fra PosterStore. Jeg skal nok linke til de enkelte plakater under hvert billede.
Da vi skulle beslutte os brugte vi meget “Inspirations siden“. Der er en masse billeder af forskellige plakater der er sat sammen i forskellige rum. Vi er knap så opfindsomme selv, så det var rart at kunne se det som en samlet enhed på skærmen. Vi valgte ikke at købe et identisk “sæt” med det fra inspirationssiden, men det gav os en god ide om, hvad vi ville have.

MED KODEN “carina30” KAN DU FÅ 30%
PÅ ALLE* PLAKATER OG RAMMER.
*plakater fra Selection-serien er undtaget.

Stuen

I stuen har vi valgt at gå lidt neutralt til værks i farverne. Rummet er meget stort og det samme er væggen, derfor valgte vi et ret stort billede (elefanten) og kombinerede det med to mindre. Væggen er ca. 4 meter høj, så vi mente at den sagtens kunne bære et lidt større billede. Rammerne valgte jeg i sort, for at holde det lidt mere afdæmpet.
Udover at det giver lidt hygge til sofaområdet, så er billederne et hit hos Oscar. Selvom de ikke er fyldt med farver, så kan han alligevel godt lidt at ligge og kigge på dem, når vi er i sofaen.
Tanken er at jeg også skal have en slags væg-potteplante op, for at give lidt farve og liv også.

Stue
Elefant Plakat 70×100 cm, Eucalyptus Wall Plakat 40×50 cm & Fjer Plakat 30×40 cm
Stue

Soveværelset

I soveværelset fik jeg trumfet en virkelig flot, blå farve igennem på væggen. Vi har valgt at fortsætte det blå tema i de billeder vi har hængt op dér. Vi har her valgt nogle plakater, hvor der sker lidt mere på, fordi der ellers intet sker i soveværelset. Det er ikke super stort, så vi har ikke andet på væggene eller rundt omkring, som kan tage fokus. Derfor har vi valgt at gøre den blå billedvæg til rummets fokuspunkt.
Jeg valgte at rammerne her skulle være metal-gold, fordi jeg synes den gyldne farve står enormt godt til den blå væg og de blålige nuancer i billederne.

Soveværelse
Soveværelse
Luna Plakat 21×30 cm, The Matterhorn Plakat 30×40 cm, Nine Arch Bridge Plakat 50×70 cm, Winter Lake Poster 50×70 cm

Børneværelset

Vi nåede ikke rigtig at få styr på så meget andet end puslepladsen og sengen inden Oscar kom til. Derfor er væggene meget bare og hvide. Vi var enige om at vi ikke ville have for “barnlige” plakater op og derfor faldt valget på disse fire. Jeg var helt solgt da jeg så koen og Nicolaj var især vild med slottet. Oscar elsker at kigge på plakaterne, fordi der sker en masse på dem. Jeg er sikker på at han kun vil synes mere om dem, jo større han bliver og jo mere han forstår.
Rammerne er, ligesom i soveværelset, metal-gold da jeg synes det giver et super fint look.

Børneværelse
Highland Cow Plakat 30×40 cm, Giraffe Plakat 21×30 cm, Blue Leaves Plakat 21×30 cm, Journey to the east Poster 40×50 cm

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.