Vupti og så gik den barsel. Der har været lidt stille herinde de sidste to måneder. Det skyldes bl.a. at jeg har haft travlt, nogle personlige ting, men vigtigst af alt, at jeg har nydt den sidste tid hjemme med Oscar. I morgen er min sidste barselsdag og på mandag starter han i vuggestue. Mine 10 måneders barsel er pludselig slut!

De første 3 uger på barsel, inden jeg fødte, var mega fede. Det var så hyggeligt at trisse rundt herhjemme og gøre klar til at han kom. Dernæst kom 5-6 hårde måneder, med enormt meget gråd, skrig og frusterende stunder. Jeg turde ikke tage ud, i frygt for at han fik et af hans skrigeanfald, der snildt kunne være 3 timer. Og hvis dét skete midt på strøget, så var der altså langt hjem. I den periode synes jeg egentlig ikke at barsel var det fedeste i verden.

Men det blev heldigvis bedre, især fordi skrigeturene stoppede og Oscar begyndte at blive mega optur at være sammen med. Han kan så meget nu og jeg er slet ikke bange for at tage steder med ham. Hverken ud at shoppe, hjem til veninder eller bare på tur ud i det blå, blev et problem.

Og nu er det slut – vræl!
Heldigvis har jeg barsel indtil starten af februar, så Oscar kan få en langsom indkøring og korte dage i starten. Pyha! Men i morgen er altså min sidste dag hjemme med ham.

Læs også: Institutionsstarts – hvad skal man bruge?

Institutionsstart – for en stund

Oscar skal starte i en vuggestue tæt på vores hus. Vuggestuen ligger i en integreret institution, hvor der også er en børnehave. Men han skal faktisk kun gå der 3-4 måneder.

Vi har nemlig valgt at han skal i privat pasningsordning – privat dagpleje, som man i daglig tale siger, men det går pladsanvisningen meget op i at det ikke hedder. Desværre er der først en ledig plads i slutnigen af foråret og det er ikke muligt for os at tage mere barsel eller forlænge ferie, så han kan starte direkte i dagplejen. Derfor bliver han nødt til at starte i vuggestue først og det er allerede på mandag at det sker.

Læs også: Optur på babyfronten

Time to let go

Jo tættere vi er kommet på at han skal starte, jo mere har jeg haft lyst til at sige “fuck it” og bare blive hjemme med ham indtil han skal i dagpleje. Det tror jeg måske er meget normalt at have det sådan. Institutionsstart betyder jo at jeg ikke længere vil være den person han bruger det meste af sin tid med og omvendt.

Jeg må dog nok erkende at han på nogle områder virker klar til at slippe lidt af med sin mor – både på godt og ondt. Han udvikler sig enormt meget for tiden og han har brug for nye udfordringer og for at der sker noget mere i hans hverdag. Måske lidt mere end, hvad jeg kan give ham.
Han er også begyndt at søge mig rigtig meget, hele tiden. Og derfor er det måske meget godt at han kommer lidt væk fra mig.

Derudover er han en ordentlig tumler. Han elsker at røre ved andre mindre eller mere passive børn, rejse sig op ad dem, pille ved deres tøj eller tage deres legetøj. Men omvendt, så kan han slet ikke klare hvis et andet barn nærmer sig ham eller siger høje lyde. Han er lidt af en diva på det punkt og han har godt af at lære, at han ikke er verdens navle.

Kryds fingre for at det kommet til at gå godt 😄

/ C

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.