Nu er min 1. uge på barsel sørme gået – og sikke en uge. Vejret har jo været helt perfekt og det hjælper en del på humøret. Jeg har faret rundt og nået en hel masse. Tænk nu hvis han kommer i morgen? Der er lidt mere ro på nu, hvor de fleste ting er faldet på plads.

barselskaffe
Barselskaffe med min mor i solen på terrassen

Da jeg for en uge siden gik på barsel, lavede jeg en pre-baby barsels to-do liste med ting jeg gerne ville nå, inden mini melder sin ankomst. Jeg har egentlig nået en god del af tingene allerede, så det er jo rart! I den seneste uge har jeg:

  • … fået klippet mor-hår. Der er røget 15-20 cm af de gyldne lokker og jeg føler mig nu klar til at kunne rocke barselsknolden for fulde gardiner.
  • … vasket alt babytøj, sengetøj, stofbleer osv.
  • … nogenlunde udvalgt det sæt tøj han skal have på hjem fra hospitalet.
  • … nogenlunde pakket hospitalstasken (en stor del af den i hvert fald).
  • … fået hængt de sidste ting op på børneværelset.
  • … hentet barnevogn.
  • … slebet og genmalet min oldemors gamle kommode, så den ikke længere er lyserød.
  • … malet endevæggen i vores soveværelse mørkeblå. Resultatet er blevet godt – se billederne her.
  • … købt de fleste af de småting jeg manglede.
  • … drukket barselskaffe og nydt det gode vejr.
  • … hentet pakker (min første omgang online shopping fra mini i mit yndlingsmærke Hust&Claire*)
  • … rengjort hele hytten

Musical, læsning, spa og institutionsjagt

Min anden uge på barsel kommer forhåbentlig til at foregå lidt mere stille og roligt. Der er dog stadig en del jeg gerne vil have overstået inden 2 bliver til 3. Så hvis mini lige kan vente en uges tid mere, så ville det være helt perfekt 😄

I den kommende uge skal jeg:

  • … have graviditetsmassage hos Jordemoderhuset og nøj hvor jeg glæder mig!
  • … bage lækre kager til min brors og min fælles familiefødselsdag i weekenden – vi bliver sørme 50 år!
  • … en tur til Falkenberg Strandbad i Sverige med min kæreste. En aller sidste dig&mig tur inden det hele går op i gylp, bleer og søvnløse nætter.
  • … ind og se “Terkel – the mother fucking musical” med min lillebror
  • … hygge med dejlige venner, veninder og svigerinde.
  • … på institutionsjagt. Det er bare om at få skrevet sig op i god tid siger de kloge. og vi har én institution i kikkerten, så der er ingen tid at spilde 😉
  • … læse 40 uger før og efter, det fik jeg ikke gjort i den første uge nemlig.

Det var vidst også lidt af en liste, men det meste foregår heldigvis i et lavt gear og det praktiske er klaret. Jeg glæder mig især til gravidmassagen og turen til Falkenberg Strandbad. Det bliver godt at få tanket fuldstændig op på energi. Jeg får vidst brug for det snart, siges det 😜

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.