Som I jo nok ved, så smed jeg min badevægt ud i slutningen af januar. Den havde simpelthen fået en alt for central rolle i mim hverdag og dét fik jeg nok af. Ud med den. Men hvad så nu, halvanden måned senere? Har jeg købt en ny vægt, eller hvad sker der?

Jeg har ikke købt en ny vægt, nej. Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke savnede min vægt. For det gør jeg – til tider. Jeg må ærligt indrømme at det har været lidt svært at gå rundt, ikke at vide om det går “godt” eller ej. Men det var netop dét jeg ville væk fra, da jeg smed vægten ud. Væk fra at vægten skulle bestemme om det gik godt eller ej.

Nuvel, jeg er jo en kvinde(eller pige? Hvad er man overhovedet, når man snart er 25?) og det er naturligt at gå op i udseende og ikke mindst, vægt. Jeg kan mærke at jeg har gået og følt mig meeeget dårligt tilpas i min krop og følt mig meget større end hvad jeg nok i virkeligheden er. Det er satme svært at slippe kontrollen. Men jeg arbejder på det og det går egentlig meget godt. Jeg har ikke vejet mig siden d. 25/1 og jeg har absolut ingen idé om, hvad jeg vejer nu.

Det har jeg det lidt ambivalent med. På den ene side, vil jeg gerne vide, om jeg har taget på eller ej, men på den anden side, så ved jeg at jeg bliver nødt til at lade være med at bekymre mig om det og i stedet bruge min energi på at finde mig tilrette i den krop jeg har. Er jeg ikke tilfreds, så må jeg ændre på nogle parametre i min hverdag og se om det bliver bedre.

Jeg har her til morgen “målt” mig selv – arme, ben, talje, hofter og bryst. Jeg bliver simpelthen nødt til at have en lille smule at kunne forholde mig til. Jeg vil tage mål hver 2. uge det næste stykke tid og se om det fungerer for mig. Jeg er godt opmærksom på, at det er nogenlunde det samme som en vægt og så alligevel ikke. Jeg prøver mig frem.

Derduover, så er mit tøj altså begyndt at sidde anderledes – på den dårlige måde! Derfor har jeg udvalgt et par stykker tøj, som skal sidde bedre og det er mit mål det næste stykke tid. Jeg har lavet lidt om i mine kostvaner for at dette skal lykkedes, men det tænker jeg at lave et andet indlæg om.

Alt i alt, så går det fint med ikke at have en vægt, men jeg kan godt mærke at det ikke bare er “out og sight out of mind”. Det tager tid at slippe kontrollen og det er også helt okay 😊

I må have en dejlig weekend – tak fordi I læser med! ❤
Følg med på InstagramFacebook og Bloglovin 🙂

CarinaVergmann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.