For halvanden uge siden gik jeg ind i 3. trimester af min graviditet – altså den tredje og sidste fase, inden jeg skal møde ham der karter rundt inde i min mave. Første trimester gik som smurt og det gjorde andet mere eller mindre også, men tredje.. Det er en lidt anden snak synes jeg.

Gravid uge 28+5
Maven vokser stille og roligt. På billedet er jeg 28+5

Siden sidst

Sidst jeg skrev et indlæg om min graviditet, havde jeg været til mit 24-ugers tjek hos lægen. Jeg fik at vide at jeg skulle sætte løb på pause, fordi jeg ikke havde taget nok på, men også samtidig havde problemer med kraftige kramper i maven/underlivet dagligt.

Siden da har jeg afleveret et hav af urinprøver, været til lægen flere gange, snakket med Hillerød hospital og været til jordemoder. Mine kramper er nemlig ikke stilnet af, som lægen forventede de ville. Lægerne var faktisk lidt i tvivl om, hvorvidt jeg måtte tage afsted til New York eller ej. Heldigvis endte det med at jeg fik grønt lys for at tage afsted!

Vi havde en dejlig tur til New York, men mine kramper blev værre mens vi var derover. Jeg havde kramper 5-10 gange om dagen af 15-30 minutters varighed hver! Det var selvfølgelig lidt af en udfordring på en storbyferie, men vi klarede den, satte tempoet ned og tog det stille og roligt ☺️

Tis i en kop

Efter jeg kom hjem fra New York, skulle jeg tisse i en kop for 3. gang på 3 uger. Alle mine prøver har indtil da været fine, men denne gang var der sgu bingo! Jeg havde tilraget mig en dejlig omgang blærebetændelse, som jeg dog hurtigt kom i behandling for. Jeg har nu igen, her en uge efter afsluttede behandlingen, fået det igen og starter så endnu en omgang behandling – hurra! Jeg har aldrig tisset så meget i en kom, som jeg har gjort de sidste par måneder. Jeg er blevet lidt af en ekspert, hvis jeg selv skal sige det og har sågar lært at tisse på kommando. Eller også er det bare fordi graviditeten spidser til og jeg skal tisse hele tiden? 😄

Jordemoderbesøg nr. 2

I går var jeg til mit andet jordemoderbesøg, hvor vi også fik drøftet min situation med daglige (almindelige) plukkeveer og de slemme, som gør ondt og varer i lang tid. Hun ser heldigvis ingen grund til bekymring, så længe jeg mærker liv hver dag og ikke bløder. Så for nu må jeg bare “leve” med det. Heldigvis er det ikke lige så slemt mere, men “bare” 2-3 kramper om dagen, som kan komme når jeg går og/eller presser kroppen for meget, men også når jeg bare står under den varme bruser eller sågar ligger på sofaen og feder den af.

Udover dét, så blev jeg selvfølgelig målt og vejet osv., som man jo gør til disse besøg. Mit blodtryk var fint, min vægt var steget lidt til +4-5 kg, hvilket jo også var super og så var lillemanden lige som han skulle være. Hun skønnede ham til omkring 1500g og hans hjertelyd var fin. Det er nu lidt specielt (på den gode måde) at høre det galoppere sådan derudad.

Min jordemoder har faktisk også givet mig lov til at gå ture i rask tempo, hvilket jeg har mega optur over! Det ikke at kunne lave noget som helst aktivt, har gået mig lidt på de sidste 5-6 uger. Hvis jeg begynder at få ondt under mine gå ture, siger hun at jeg bare skal sætte intensiteten ned og ellers bare mærke efter med god fornuft. Så nu glæder jeg mig til at gå lidt ture her i weekenden og se, hvad min krop kan holde til. Det bliver rart at få lettet rumpetten lidt fra sofaen. Det er også lige før at jeg er ved at gro fast føler jeg 😜

CarinaVergmann

2 comments on “Status på graviditet – 3. trimester”

  1. Nu er en graviditet ikke ens, men jeg tog kun 6-7 kg på under min graviditet og jeg har født den sundeste dreng d. 17.10.18

    Min læge synes også det var for lidt, men så længe jeg mærkede liv og jordemoderen sagde han var perfekt så lyttede jeg ikke til lægen men min krop 😊

    Elsker at følge med på din instagram 👌

    • Hej Stinne
      Tak for din kommentar. Det er også lidt det jeg er kommet frem til – så længe han bare har det godt og er som han skal være, så kan det andet bare være ligemeget. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.